Modeling Gel

Modeling Gel er et hybridprodukt med de bedste egenskaber for både gelé og akryl.

Modeling Gel er mere fleksibelt end akryl og stærkere end gelé, så derfor henvender det sig til de fleste kunder.

Alle mine negle bliver opbygget på skabelon, så de får det mest naturlige udseende.

Modeling Gel kan ikke opløses, men skal files forsigtigt af ved hjælp af file af forskellig grovhed.

Den bedste og mest sikre løsning er helt klart at få en negletekniker til det, men man kan også godt selv.

Hvis du er det mindste i tvivl omkring aftagningen af dine negle, så kontakt mig inden, så du kan få den korrekte vejledning og ikke kommer til at skade dine naturnegle.

Det er ikke alle naturnegle, der passer bedst til Modeling Gel, så derfor vurderer jeg ud fra kundens negle og designønske, om det er akryl, gelé eller modeling gel, der vil være den bedste og mest holdbare løsning.

Negle Olie til Gelénegle

Pasning og vedligeholdelse:

Uanset hvilket system du har valgt, så er negleolie nøglen til flotte og holdbare negle.

Olien holder både produkt og naturnegl smidig, så der ikke forekommer lift og knæk. Derfor anbefales det at bruge negleolie minimum 2 gange dagligt.

For at beskytte ens egne negle optimalt, så er det vigtigt at overholde sine opfyldninger.

Efter ca. 3 uger er naturneglen vokset så meget, at det er nødvendigt for stadig at have den korrekte støtte fra produktet.

Hvis dette ikke bliver overholdt, så udsættes ens egne negle for ekstra belastning og kan derfor nemmere knække.

Husk at bruge handsker for at beskytte neglene mod skrappe rengøringsmidler, da det forringer holdbarheden betydeligt.

Del dette